Stammeforum

Tilmeld dig Medlemmer Ret oplysninger Debatforum Historier Om siden

Besked-dato: 14-04-2006   10:17:50
Afsender: Hannah (pinassen@esenet.dk)
Emne: Inddrag stammeren i behandlingen
Besked: Hej Jeg har siddet og læst alle indlæggene igennem. Flere opfordrer til at man skriver et indlæg for at få en debat igang. Jeg har et emnet som jeg meget gerne vil have debatteret i dette forum. Kan stammere inddrages mere i behandlingen? Jeg læser til talepædagog og skriver opgave om stammebehandlingen. Jeg fokuserer på vejledningen og vil undersøge om der er argumenter for at bruge motivationssamtalen i talepædagogisk praksis herunder stammebehandling. Det er en samtaleteknik som er ret ny i Danmark. Den benyttes blandt andet indenfor sundhedsvæsenet overfor alkoholikere, ryger og overvægtige (diabetes II).I Usa og England overfor mange flere grupper. Metoden er "klientcentreret". Man lytter til klienten og får afdækket vedkommenes problem og eventuelle dilemma. Man går kun i gang med viderebehandling hvis klienten er motiveret. Man præsentere klientene overfor forskellige behandlingsmuligheder.Så kan den metode som klienten føler passer bedst, vælges. Vejlederen kommer kun med råd hvis klienten beder herom. Det primære er, at det er klienten der afgør om der skal behandles og vælger behandlingsform og kun hvis klienten ønsker det - er motiveret herfor.Dette er selvfølgelig meget kort fortalt. Jeg er selv læreruddannet og har ikke arbejdet som talepædagog i praksis. Derfor har jeg kun få erfaringer med hvordan det foregår når man er i behandling hos en talepædagog. Det er mit indtryk at rådgivningen i talepædagogisk prakis i mange tilfælde bygger på envejs-kommunikation.Talepædagogen er "eksperten". Der bliver ikke spurgt ind til stammerens mening om behandlingen i behandlingen. Stammeren bliver ikke taget med på råd. Har jeg ret i denne opfattelse eller ej? Hvad mener I om inddragelse af motivationssamtalen i talepædagogisk praksis? Enhver kommentar til dette indlæg vil gøre mig glad. Jeg har læst en stammers livshistorie på www.fyldepenne.dk skrevet af Baldur Olesen. Den gjorde virkelig indtryk. Jeg er meget interesseret i livshistorier for at danne et overblik over situationen for stammere og den behandling de har modtaget. Jeg vil blive glad for at modtage nogle livshistorier og erfaringer med behandling. Venlig hilsen Hannah


Besvar dette indlæg